Ny personlig transponder

In All, Enduro, Klub Info, MX by Hedelands Motorklub

MyLaps er begyndt salget af en ny type transpondere ved navn X2 MX Flex Transponder.

Transponder DMU

MyLaps er begyndt salget af en ny type transpondere, ved navn X2 MX Flex Transponder.

I forhold til de gamle transpondere så er den væsentligste forskel at transponderen er personlig (dvs. aktiveres på dit Login på MyLaps). Garanti og forsikring dækker lige så længe der er en gyldig aktiveringsperiode på transponderen. Der er en hurtigere opladningstid end hidtil (ca 4 timer). De gamle typer personlig transponder er fortsat gyldige.

Hvis du ønsker at læse mere om forskellen på gammel og ny type, kan du gøre det ved at klikke her.

De nye X2 MX Flex transpondere købes med en på forhånd valgt “aktiveringsperiode” fordelt på enten 1, 2 og 5 år.

DMU har valgt at indkøbe modellen med indbygget 1-års aktivering, ud fra den vurdering, at det vil være modellen som de fleste køber. Prisen for X2 MX Flex 1-year transponder via DMU er 920,00 kroner. Når du har købt transponderen, kan du efterfølgende vælge selv at forlænge aktiveringsperiode yderligere, via vejledningen som medfølger. Der skal fra bestilling til levering forventes ca. 10 hverdage.

Såfremt du ønsker at købe en personlig transponder med længere aktiveringsperiode fra start, så kan du gøre det via denne hjemmeside hos MyLaps – klik her.

Den længere aktiveringsperiode, kan også opnås via det aktiveringsprogram som installeres på din egen pc og som kommunikerer med din Racekey.